UNDERVISNINGEN

Undervisningen er fra kl. 9:00 til 15:00 man, tirs, tors og fredag. Onsdag arbejdes der på egen hånd, skolen og faciliteterne er tilgængelig.

Skolen stiller tegneredskaber, papir, printer, præsentationsmappe, fagbøger, lysbord m.v. til rådighed.

Har du fulgt forskoleforløbet med en seriøs arbejdsindsats, har du en virkelig god chance for at blive optaget på en af arkitektskolerne eller designskolerne.

HVERDAGEN

Hverdagen er en varieret kombination af oplæg, forelæsninger og opgaver, som afsluttes med faglig gennemgang og kritik. I forårssæsonen laver du optagelsesprøver og hjemmeopgaver, mens du går på skolen. Det betyder at du får faglig sparring til dine løsninger.

Undervisningen tager afsæt i de krav de videregående kreative uddannelser stiller til dig som studerende. Det betyder at du kommer til at arbejde med samme metoder, samme teknikker og samme problemstillinger, som du efterfølgende vil møde når du starter på drømmeuddannelsen.

UDSTYR

Du skal investere i en Adobe CreativeCloud licens* og medbringe din egen computer. Om det er Mac eller Windows er underordnet.

Printer, plotter, scanner, kamera og andet tilbehør har vi på skolen.

Skolen har alt nødvendigt udstyr der hører til designfagene og du behøver i udgangspunktet ikke selv at medbringe andet end din computer.

Vi laver en computerdag i begyndelsen af forløbet, hvor vi ordner alle de praktiske ting: adobelicens, printer drivere, netværk osv.

VÆRKSTEDER

Som kursist på Aarhus Designskole har du mulighed for, at afprøve diverse værksteder. Heriblandt finder du genbrugslaboratoriet, hvor du fx. kan give nyt liv til dit gamle tøj. Derudover kan du finde din indre keramiker frem i keramikværkstedet, hvor kun din fantasi sætter grænser. På skolen har vi generelt et væld af materialer, så du kan gå igang med en masse projekter.